Pressemeddelelse – Ny direktør

Aalborg den 1. december 2015

Ny direktør i ALMAS Agro

stig-boerge

 

Stig Risdahl Knudsen er i dag tiltrådt som adm. direktør i ALMAS – Aalborg Maskinforretning A/S. Stig R. Knudsen er uddannet agrarøkonom fra Næsgaard i 1993 og har stor erfaring med landbrugsbranchen. Han har tidligere været salgs- og marketingschef i Nordjysk Andel og kommer til ALMAS fra en stilling som distriktschef for Danmark hos AGCO, hvor han har arbejdet med maskinsalg og udvikling af forhandlernettet.

Stig overtager stillingen efter firmaets ejer Børge Vestergaard som efter 45 år i Almas trækker sig tilbage fra den daglige drift.

”Jeg er meget glad for, at vi har rekrutteret en erfaren og kvalificeret person, som Stig Knudsen. Med sin nordjyske baggrund og store erfaring og resultater fra landbrugsrelaterede virksomheder, har han de bedste forudsætninger for at stå i spidsen for ALMAS og udvikle virksomheden”, siger Børge Vestergaard.

Stig R. Knudsen siger om sit nye job:
”ALMAS – Aalborg Maskinforretning A/S er en virksomhed som gennem sin snart 60 – årige historie har været en væsentlig leverandør af maskiner til landbruget. ALMAS har med Claas Full-line produktprogram og stærke agenturer som Amazone og Kuhn, et af markedets stærkeste produktprogrammer. Dette sammen med den store erfaring de mange dygtige medarbejdere besidder, ser jeg som et optimalt grundlag for at udvikle ALMAS. Jeg glæder mig til samarbejdet med medarbejdere og kunder”.

For yderligere information

Børge Vestergaard: 22 22 24 00
Stig R. Knudsen: 22 22 24 30

Om ALMAS Agro
ALMAS – Aalborg Maskinforretning blev grundlagt i 1956 og har siden 1959 været Claas forhandler. Agenturerne omfatter foruden Claas Full-line,  Amazone, Kuhn, Bednar, Fliegel og Schäffer samt medlem af MI. Alle salg og serviceaktiviteter for Almas Agro foregår fra afdelinger i Brønderslev og Hvam.

Almas – Aalborg Maskinforretning har siden 1994 været ejet af Børge Vestergaard